Kaare Nielsen, maleri

Erikkajah.    Olie på lærred.    100 x 130 cm.



Kaare Nielsen


Jeg maler motiver fra hverdagslivet. Værkerne fremstår som snapshots af
flygtige øjeblikke: en forbigående stemning, overgangen i et sind fra tanke til
handling, en følelsesmæssig turbulens, der kun anes bag en fattet ydre fremtoning.
Hverdagen og det almindelige udgør størstedelen af vores liv. Den er som oftest
lavdramatisk, triviel og ordinær. Men rummer det ordinære ikke også et element af
noget ekstraordinært – noget, vi ofte er blevet blinde for?

Måske er det ekstraordinære ikke noget særligt og adskilt, en eksklusiv og skjult kvalitet, men
snarere det almindelige set med friske øjne, som var det for første gang.
Kunne man trænge gennem det slør af selvfølgelighed og vane, som vi i vores
stræben efter kontrol lægger over verden, ville fænomenerne træde frem, som de er:


Levende og ekstraordinære.


At stofliggøre dette blik med pensel og maling på lærred
er en hyldest til det særlige i det helt almindelige.


www.verket.dk/om-verket/kaare-nielsen

www.instagram.com/kaare_nielsen/